Den Gode Historie

Anmeldelser

Tak for et par herlige timer i Formiddagshøjskolen i Mariager i dag! Du havde tilhørerne i din hule hånd! De alvorlige fortællinger blev fortalt, så vi sad åndeløst spændte og ventede på fortsættelsen, og andre historier var både rørende og morsomme på samme tid, fortalt med stor indlevelse og selvironi. Og da dukkerne kom frem var ikke et øje tørt, de var simpelthen selvstændige væsener: Duetten med Eva var bare så sød. Og den snusfornuftige høne, Erna, var ubetalelig i sine kommentarer til ”Manden med æggene:” Vi vil glæde os til at møde dig en anden gang!
Lene Lundsgaard,
Formiddagshøjskolen i Mariager
(60-70 deltagere hveranden tirsdag formiddag i vinterhalvåret) 2. februar 2015



Erik er en blændende dygtig fortæller, der med sit engagement og sin medrivende fortællelyst tryllebinder sit publikum med et spændende, underholdende og meget varieret sortiment af fortællinger. Erik formår i sin fortælling at male et billede med mange nuancer og historierne indeholder et bredt følelsesmæssig spektrum, der ligesom en god vin har en lang og nydelsesfuld eftersmag og kan være stærkt vanedannende.

De kærligste hilsner

Marianne Larsen

Skader Forsamlingshus, 24. januar 2015